Klik på den fremhævede blå tekst for at se eksempel på blanketten.
Målere
Vandværkets årsaflæsning foregår efter bestyrelsens ønske. Nogle vælger at sende en aflæser rundt for at aflæse og kontrollere vandværkets målere, mens andre vandværker vælger at udsende selvaflæserkort til forbrugerne.
Udsendes selvaflæserkort har forbrugerne følgende muligheder for at aflevere deres aflæsninger:
Selvaflæserkort Pr. telefon
Pr. fax
Pr. email
Via tast selv telefon
Via tast selv mail
Alle muligheder står åbne for vandværkets forbrugere. Dette for at gøre det lettest muligt at aflevere aflæsningen. Forbrugerne har ligeledes mulighed for, med de nye aflæsningsformer, at få en kvittering for afleveret aflæsning.
Efter indsendefristen udsendes mangelliste til vandværkets bestyrelse, der indsamler de manglende aflæsninger og returnerer listen til kontoret. Listen gennemgåes og de manglende aflæsninger indtastes. Efterfølgende dannes forbrugernes årsopgørelser og en liste udskrives til vandværkets bestyrelse.
I forbindelse med den årlige måleraflæsning, har flere vandværker en aftale med kommunen om indberetning af årets forbrug eller årets aflæsning. Denne indberetning leveres efter nærmere aftale med kommunen på papirliste eller elektronisk. Anvender kommunen aflæsningen som udgangspunkt for årets indberetning, informeres kommunen løbende om evt. målerudskiftninger.
Administrationen af målere i drift kan hos Vandværkernes EDB-service foregå helt efter vandværkets ønsker. Vi har informationer om målernummer og aflæsning som standard i systemet. Ligeledes er det muligt at registrere de lovpligtige informationer, så som målerstørrelse, fabrikat, partinummer, vandret/lodret, installationsdato, installationssted o.s.v.
Vandværket har mulighed for at anvende vores målerkartotek, i forbindelse med kontrol af målere i drift, man kan også vælge blot at informere kontoret ved
målerudskiftninger hos forbrugerne og selv oprette et målerkartotek.